Stress og PCOS

Årh, den stress – der gør ikke noget godt for os mennesker. Niveauet af kortisol og adrenalin stiger, når vi er stressede. Og når man har PCOS, så kan bivirkninger som akne og hisutisme være et resultat af stress.

Min egen erfaring med stress

Jeg har tidligere været MEGET tæt på at skulle smide håndklædet i ringen pga. stress. Jeg havde to jobs og arbejdede 40-45 timer i ugen. Noget jeg sagtens har kunnet håndtere i 1,5 år. Så fik jeg konstateret PCOS, og så begyndte mit hoved ellers at køre på overarbejde. Jeg havde så mange tanker omkring det, og jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle stille op.

Pludselig begyndte jeg at glemme ting. Min telefon glemte jeg på arbejde 4 gange i løbet af en måned. Jeg glemte ord som opvaskemiddel og frikadeller. Jeg tabte mig… Efter jeg kom ovenpå igen, har jeg så kunne mærke, at min krop konstant var i beredskab. Sådan lidt alla at man lige har drukket 3 kopper kaffe, hjertet pumper afsted og man reagerer på den mindste lyd. Jeg sagde op på én af mine arbejdspladser og kom ned på 35 timer i ugen. Og det har nok været den bedste beslutning, jeg længe har taget.

Jeg fik fjernet min spiral en måned før, jeg sagde op og har så kunnet holde øje med min cyklus, alt i mens jeg kom ud af den her tommerum. Den gik fra 75 dage, til 45 dage, til 39 dage. Så var jeg på en fantastisk ferie med min kæreste. Og så røg jeg ned på 28 dage!!! Noget der tyder på at min PCOS og cyklus især er påvirket af stress.

Hvad hjælper på PCOS og stress?

Kosttilskud til kvinder der døjer med stress og PCOS
Reklamelink // Rosenrod til håndtering af stress

Jeg har derefter købt rosenrod, der er et godt tilskud til stress og træthed – og derfor også god til stressbaseret PCOS. Min hverdag er generelt en smule stressende, da vi dagligt har deadlines, vi skal nå. Så at finde et kosttilskud, der kunne hjælpe mig med at modarbejde det var en game changer. Det var en følger på min Instagram, der anbefalede mig det, som havde fået det anbefalet af en sygeplejerske. Derudover har Marlene Dencker også skrevet et indlæg om rosenrod og fertilitet. Det skulle nemlig også have en effekt på ens ægløsning.

Derudover sørger jeg for at gå en masse i naturen. Skov, duften, lyde og lyset giver mig en helt bestemt form for ny energi og ro. Det er virkelig befriende de dage hvor der har været lige lovlig meget stress på arbejdet, og jeg lige trænger til at koble fra. Nogen dyrker yoga, løber en tur eller styrketræner for at finde ro i en stresset hverdag. Så det handler blot om, hvad der virker bedst for dig.