Indlægget indeholder reklamelinks, men alt indhold er skrevet fra hjertet
I marts 2022 fik jeg at vide, at jeg har PCOS, og at det ikke var sikkert, at jeg kunne blive gravid naturligt. I dag er det et år siden, og jeg er halvvejs i min graviditet. Hvis jeg havde vidst for et år siden, at det sagtens kunne lade sig gøre, så havde jeg helt sikkert set anderledes på det, end jeg gjorde. For jeg troede, det skulle blive en lang kamp for min kæreste og jeg, at blive forældre. Det føltes også som en lang kamp for at være helt ærligt. Men det blev heldigvis “kun” til 8 måneder.
Min historie fra diagnosticering til graviditet
Jeg har tidligere lavet et indlæg om, hvordan jeg fandt ud af, at jeg har PCOS. Jeg havde i lang tid haft en anelse om, at jeg nok havde det. Men at få det diagnosticeret var et slag i maven på mig. Det fyldte hele min hverdag, for mit største ønske var at blive mor. Og gerne ung mor. Så med det samme jeg fandt ud af det, fik jeg fjernet min spiral. Noget min kæreste og jeg havde aftalt på forhånd, da han også ønskede, at vi fik børn i en ung alder (vi var begge 24 på det her tidspunkt). Det eneste jeg fik anbefalet fra min gynækolog var, at man kunne tage Inocaps (som er UTROLIG dyre) eller som en substitut Inositol. Så jeg startede med Inositol.
Min cyklus
I al den tid jeg havde haft spiral, havde min cyklus været ikke eksisterende. Jeg havde enkelte plet blødninger, og der kunne sagtens gå et halvt år mellem dem. Så jeg anede ikke, hvor længe der ville gå, før jeg fik min menstruation igen. Der stod dog i min journal, at jeg havde sagt, der ca. gik 1,5-2 måneder mellem mine menstruationer, før jeg fik spiralen. Så havde jeg i det mindste et udgangspunkt.
Der gik så også 45 dage, før den meldte sin ankomst. Her fra har jeg været heldig, for den blev nogenlunde normal. Den gik fra 45 dage til 39, 28, 27, 35 (efter en stressende måned med 2xfødselsdag) og så blev jeg gravid. Jeg brugte appen Clue til at tracke min cyklus, hvilket var fint, men den regulerede af gode grunde ikke min frugtbare periode særlig godt måned for måned. Så her måtte vi gå efter sex ca. hver 2. dag, hvilket var hårdt for forholdet. Det blev meget mekanisk, og ikke noget vi trives i. Så vi skruede op for det, i hvad der kunne være den frugtbare periode, og når det ikke var, havde vi sex, når lysten kom til os.
Læringsprocessen
I mens jeg ventede i spænding hver måned på, hvornår min menstruation skulle komme – eller hvornår jeg kunne krydse for en positiv test – så gjorde jeg alt for at finde ud af, hvad jeg kunne gøre for at forbedre min PCOS. Jeg læste bøger, hørte podcasts, søgte internettet tyndt og skrev mig op til diverse nyhedsbreve hos eksperter og købte deres e-bøger. Jeg læste blandt andet Hormonel harmoni og Spis dig fra diabetes. Derudover har jeg set flere anbefale Spis dig i balance og Spis dig gravid. Hørte diverse afsnit fra Too The Moon, Honeys efterfødselssamtaler, blandt andet med Pernille Rosenkilde, Amalie Alsing og Emily Salomon. Emily har i øvrigt også har skrevet nogle fantastisk gode indlæg på sin blog angående PCOS.
Inddeling af tallerken og kosttilskud
Jeg blev meget restriktiv i forhold til, hvad jeg spiste. Jeg spiste i forvejen meget plantebaseret, men blev ekstra opmærksom på, hvordan jeg inddelte min tallerken i kulhydrater, fedt og protein. Jeg havde også en periode, hvor jeg spiste glutenfrit og antiinflammatorisk, men det fungerede ikke for mig. Det var FOR restriktivt.
Jeg tog ekstra tilskud i form af magnesium, zink og selvfølgelig gravid multi. Drak en masse pebermynte te. Fandt senere ud af at rosenrod kunne have en positiv effekt på PCOS og stress, som jeg kommer ind på senere. Og så skiftede jeg lidt af kosttilskuddene ud, og tog Femifert i den måned, jeg blev gravid. Jeg havde læst mig frem til at det var et kosttilskud, der kunne minde om Inocaps, og siden jeg ikke rigtig følte en virkning med Inositolen, var det værd at prøve. Om det havde en reel virkning, ved jeg ikke. Det kan jeg kun gisne om.
Bagsiden af medaljen
Da jeg fik konstateret PCOS, gik jeg og tænkte på det hele tiden. Jeg hjalp det heller ikke i den rigtige retning, da jeg hørte mange podcasts om (in)fertilitet, fertilitetsbehandling og PCOS på arbejdet. Jeg begyndte at glemme min telefon forskellige steder, og det gjorde jeg flere gange. Det var en øjenåbner, for jeg var sikker på, at jeg var gået ned med stress, hvis jeg havde fortsat med at køre to jobs og et privatliv, der fyldte så meget. Så jeg sagde op på mit ene job, og var og er stadig på 35 timer i ugen på mit andet. Det lettede helt klart presset, men min krop var stadig meget påvirket af hele situationen. Jeg tabte mig utrolig meget i den periode, og jeg vidste ikke helt hvorfor. Jeg havde selvfølgelig eksperimenteret med flere forskellige typer kost, men det var ikke fordi, jeg ikke fik nok at spise. Min krop kørte bare i et overgear, fordi jeg var så psykisk påvirket.
Den positive graviditetstest
Det var først i den måned, jeg blev gravid, at jeg følte, jeg var kommet ovenpå igen. I samme måned havde jeg kontaktet lægen for at få os skrevet op til fertilitetsbehandling. Her følte jeg, at jeg kunne “give slip”. Det var ikke mit ansvar længere. Jeg var blevet meget opmærksom på min krop og dens signaler. Jeg kunne også mærke min ægløsning for 2. gang, siden jeg fik min spiral fjernet, og det gav mig håb. Der er noget, der virker. Måske skulle vi bare have hjælp til det sidste stykke vej. Dog havde vi selvfølgelig sex i perioden efter ægløsningen, så der var chance for en graviditet.
Hvad jeg ikke vidste var, at det var lykkedes. Da jeg sad ved lægen og havde vores samtale omkring fertilitetsbehandling, og vi fik vores henvisning, var jeg gravid. 5 dage efter kunne jeg tage en positiv graviditetstest. Jeg har PCOS og blev gravid helt naturligt! Det kom virkelig som et chok for mig. (Jeg vil anbefale graviditetstestene fra babyplan.dk. Dette var en udgave jeg købte i Føtex, da jeg ville gemme de andre til, når jeg troede, jeg kunne være gravid, da jeg ikke troede på det denne gang… Jokes on me. Jeg tog en af deres senere på dagen og den var meget tydeligere).
Hvad så nu?
Med graviditet kom alle de andre bekymringer. Forbliver det en graviditet? Er der hjerteblink? Med PCOS skal man testes for graviditetssukkersyge, fordi der er større chance for det. Men det er det eneste, der har været anderledes i forhold til andres graviditeter. Jeg har først efter nakkefoldsskanningen fundet roen i det og mærker nu den lille sparke livligt i maven. Det er skønt! Jeg har sluppet min strikse tilgang til mad – selvfølgelig med øje for, at den lille skal have noget nærende kost. Men jeg har ikke fokus på min PCOS længere på samme måde som før. Jeg spiser det, jeg har lyst til. Om det så er pizza, salat eller spaghetti.
Min kæreste var gået på knæ i oktober 2022, i december 2022 tester jeg positiv og i februar 2023 blev vi gift. Her kunne vi fejre kærligheden til hinanden med vores lille kærlighedsbarn i min mave. En skøn slutning på et hårdt forløb.
