PCOS
Hvad er PCOS?
Polycystisk ovariesyndrom er et syndrom, der påvirker hvordan en kvindes æggestokke fungerer. Med PCOS kommer der også en række symptomer, som er forskellige fra kvinde til kvinde. Symptomerne er som oftest:
- Uregelmæssig menstruation. Kvindens æggestokker genererer altså ikke en ægløsning, der fører til menstruationen.
- Højt niveau af mandlige kønshormoner aka androgener. Den mest populære vi kender er testosteron. Når man har en forhøjet mængde af mandlige kønshormoner, kommer der også en række symptomer så som uønsket hårvækst, hårtab og akne.
- Polycystiske æggestokke – Kvindens æggestokke indeholder et højt antal små follikler.
Så snart man har mindst 2 af disse symptomer, så er der stor chance for, at man har PCOS. Som regel er det en blodprøve og en undersøgelse af æggestokkene, der giver dig det endegyldige svar. Du kan også tage denne test hos Marlene, som er specialist i PCOS. Måske kan give dig et svar.
Lær mere omkring PCOS
På denne side har jeg delt lidt informationer omkring PCOS. Jeg er ikke ekspert – men alle artikler du finder her er bygget på forskellige bøger, artikler, undersøgelser mm. Meningerne er mange, og det er svært at finde rundt i, hvad der er godt og skidt. Jeg selv er mildt ramt med PCOS, da min cyklus er nogenlunde indenfor normalen. Så prøv dig frem og find det, der hjælper dig. Heldigvis er der efterhånden nogle eksperter på området, der kan hjælpe dig på vej. Hertil kan jeg nævnte Mie Kerstine og Marlene Dencker, der rådgiver indenfor PCOS og infertilitet.