Jeg kan lige så godt indrømme det… Mine madpakker og frokoster er generelt så simple, som det overhovedet kan blive. Og det er de oftest ikke, når man søger efter “PCOS madpakke” eller “PCOS frokost” på nettet. Og det synes jeg virkelig er synd – for det er ikke alle, der har råd til avokado madder med æg hver dag. Så her får du en slags guide til, hvad jeg typisk ville tage med på min PCOS madpakke.
Hvad tager jeg med?
Oftest laver jeg lidt ekstra aftensmad og bruger resterne til min frokost. Det synes jeg er utrolig lækkert, da jeg gør meget mere ud af min aftensmad end min frokost. For det bliver ofte det nemme valg – En god rugbrøds klapsammen med pålæg, mayonnaise og lidt grøntsager til. Her vælger jeg oftest tomater, da jeg hurtigt kan skylle dem og putte dem i madpakken. Ellers skifter jeg lidt mellem agurker og rød peber også.
Derfor ser min madpakke oftest sådan her ud:
Mellemmåltider – En god ting at huske
Jeg husker også et lille mellemmåltid inden og efter frokost, så jeg kan holde mit blodsukker kørende. Det har jeg erfaret er med til at holde mig mere frisk i løbet af dagen. Ellers kan jeg godt falde hen på sofaen i et par timer, når jeg kommer hjem fra arbejde. Inden frokost får jeg et stykke frugt med lidt mandler til. Mandlerne er med til at blodsukkeret ikke stiger for meget, når man spiser frugten.
Så snart jeg kommer hjem spiser jeg et eller to stykker knækbrød med pålæg – måske med et stykke frugt der til. Og så kommer aftensmaden ved 18-19 tiden. Så jeg spiser hver 3. time ca. Jeg er nok ikke den eneste, der kan blive ramt af ekstremt træthed lige pludseligt – og det gør jeg virkelig, hvis ikke jeg får noget at spise jævnligt.
Prøv dig frem mht. hvor stor en mængde, du skal have. Nogle dage har jeg været meget aktiv på arbejdet og skal have noget mere mad, end jeg plejer.