Den her PCOS chiagrød er ikke ligefrem smuk at se på, men det er jo smagen, der tæller ik’?
Jeg har efterhånden lært, at at PCOS kvinder gerne skal have en del protein i deres morgenmad (hvorfor lærer man ikke det, når man får det konstateret?), så derfor er jeg kommet frem til denne opskrift, der ikke kræver, at du putter en omgang chiafrø blandet med mælk i køleskabet. For det er altså ikke alle, der lige har plads til sådan en omgang i køleskabet. Vores køleskab er i hvert fald ikke stort nok til at have flere dages grød til at stå, desværre.
Chiagrøden her er blevet et fast morgenritual for mig, for den er dejlig nem at lave og indeholder alt mulig godt til PCOS. Derfor kalder jeg den PCOS chiagrød, for som du kan læse i næste afsnit, så har den altså lige hvad man har brug for.
Hvorfor er ciagrøden PCOS venlig?
Fordi ciagrøden her indeholder proteinpulver, får du den mængde, du skal have til din morgenmad, som ligger på ca. 20-30 g protein (1 scoop). Chiafrø er generelt en slags superfood – De er fyldt med fibre, omega-3, kalk, antioxidanter og endda også protein. De holder dig mæt og mere udholdende i løbet af dagen + de er gode til ens fertilitet. Derudover siges det, at kanel er med til at lindre PCOS, fordi det stabiliserer blodsukkeret.
Det skal du bruge
- 50 ml chiafrø
- 250 ml plantedrik (jeg bruger havredrik)
- 1 scoop vegansk proteinpulver
- 1 tsk kanel (det skal være ægte kanel – Ceylon)
- Bær der svarer til to håndfulde
- 1 spsk peanutbutter
Fremgangsmåde
- Put chiafrø, plantedrik, proteinpulver og kanel i en skål og pisk det med et piskeris, til det ikke har klumper.
- Tilføj bær til blandingen her hvis du bruger frosne bær.
- Giv blandingen omkring 2 minutter i mikrobølgeovnen. Efter et minut tager du den ud og rør rundt.
- Hvis du bruger friske bær tilføjer du dem her.
- Top blandingen med en spiseske peanutbutter.